Er det gamle tag ved at være utæt og udtjent? Overvejer du et nyt tag til dit parcelhus eller murermestervilla? Så melder spørgsmålene sig hurtigt:
- Skal jeg også efterisolere taget?
- Er der nogle regler jeg skal overholde?
- Hvilke andre forhold bør jeg overveje?
- Og hvordan bliver processen egentlig?
Lad os se nærmere på det.
Trænger taget til udskiftning?
Første overvejelse er naturligvis, om taget overhovedet behøver at blive udskiftet. Selvom det måske er utæt et par steder kan det jo være, at det kan repareres og udskiftningen udsættes.
Levetider
Forskellige tagbelægninger har forskellige ”levetider”. Der kan både være en teoretisk (gennemsnitlig) levetid, og så den praktiske levetid. Den praktiske levetid afhænger af hvilken taghældning taget har, om det er tæt på et skrapt kystklima, om der er undertag, hvilken solorientering taget har, omfanget af gennembrydninger og ”knæk” på tagfladen (grater, skotrender, kviste, taghætter m.v.) og så videre. Derfor bør et tag altid inspiceres konkret i praksis, før beslutningen om udskiftning træffes.
Under taget ligger undertaget!
Under tagbelægningen har visse tage et såkaldt ”undertag”, som fx kan være en form for folie/dug eller et fast undertag af brædder og tagpap. Nogle gange kan der ske det, at undertaget har kortere levetid end selve hovedtaget, hvilket naturligvis ikke er hensigtsmæssigt. Men der kan derfor være tilfælde, hvor undertaget er nedslidt og hullet og dermed ikke længere opfylder sit formål. Hvis ikke undertaget kan udbedres kan man blive nødt til at udskifte hele tagbelægningen.
Få en professionel og uvildig vurdering af taget
Sørg derfor for, at få inspiceret dit tag grundigt, både udefra og indefra. Vil du have en specialist til at hjælpe med vurderingen, er det en uvildig bygningssagkyndig du bør rådføre dig med (typisk en ingeniør eller bygningskonstruktør).
Levetidstabeller
Her er som vejledning de levetider som bygningssagkyndige anvender når der udformes tilstandsrapport ved hussalg:
Kilde: https://www.sik.dk/sites/default/files/2021-04/1._hustypebeskrivelse_rev_april_21.pdf
Online levetidsberegner: https://www.levetider.dk/Home/BeginCalculationStep1
Hvad bliver arbejdets nærmere omfang?
Hvis du mere eller mindre har besluttet at taget nok skal udskiftes, er der en række forhold du bør overveje, for at få afgrænset omfanget af nødvendige – eller anbefalelsesværdige – følgearbejder. De nødvendige følgearbejder er fx inddækninger og taghætter.
Af mulige følgearbejder du kan overveje kan nævnes:
- Udskiftning af tagrender og -nedløb (kan anbefales, når du nu er i gang).
- Udskiftning af sternbrædder og vindskeder, måske også udhængsbrædder?
- Udskiftning af tagkvist eller tilføjelse af ny kvist(e)?
- Udskiftning af ovenlys eller tilføjelse af flere?
- Reparation eller nedlæggelse af skorsten?
- Udskiftning af isolering og evt. undertag, måske også dampspærren?
- Etablering af tagterrasse samtidig?
- Skal der også ske noget indendørs på en evt. førstesal eller angribes arbejdet alene udefra? (se senere).
Prøv at se detaljeret og konkret på dit tag og forestil dig hvilke andre mulige følgearbejder der kan eller vil komme, så du har et så grundigt udgangspunkt for det videre forløb som muligt.
Efterisolering ved nyt tag
Hvis du udskifter din tagbelægning skal du også efterisolere hvis det er rentabelt. Det kræver bygningsreglementet, som også formulerer en metode til beregning af rentabliteten. Det handler om at se på meromkostningen ved efterisolering kontra den årlige besparelse i energiomkostninger.
På bygningsstyrelsens hjemmeside ligger et excel-ark der kan bruges til beregningen.
I stedet for beregningen kan du også støtte dig til de eksempler på typisk rentable konstruktioner, som knytter sig til bygningsreglementet (især side 10 og fremefter).
Men uanset lovkrav og rentabllitetsberegning, så vil det i min optik være fjollet hvis man IKKE overvejer tagets isolering når man alligevel udskifter belægningen. Ud over de rent økonomiske argumenter i rentabilitetsberegningen giver øget isolering (og tæthed) bedre komfort og indeklima, og bidrager til en bæredygtig fremtid for os alle.
På den indvendige side af eventuel eksisterende isolering sidder ofte en dampspærre. Den skal forhindre fugt i den varme indeluft i at trænge ud og kondensere i tagfladen, med risiko for skimmelsvamp. Inden der efterisoleres skal dampspærrens tilstedeværelse og tilstand vurderes, i forhold til om der måske skal etableres en ny dampspærre udefra.
Efterisolering udefter eller indefter
Hvor en en-til-en direkte udskiftning af tagbelægningen ikke påvirker husets geometri, vil øget isolering typisk kræve mere plads i tagkonstruktionen. Mange ældre huse har ingen eller måske 5-10 cm. isolering i tagfladen, og skal typisk op på ca. 30 cm., så der mangler ca. 20-25 cm. plads i tagkonstruktionen. Spørgsmålet er dermed, om man parallelforskyder tagfladen udefter eller har plads til isoleringen indefter?
Indvendig efterisolering
Hvis man fx har udnyttet tagrummet til beboelse kan det være meget bøvlet at øge isoleringen indefter. Det vil jo betyde, at beklædninger på skråvægge og skunke skal fjernes, ny isolering tilføjes indefter og overflader retableres derefter. Opholdsrummene bliver dermed ”byggezone”, hvilket kan være besværligt. En parallelforskydning af skråvæggene indefter vil også medføre mindre rum, og kan konflikte med hovedhøjde over en trappe, eller med placering af døre eller vinduer i fx gavle. Så indvendig efterisolering af en tagflade skal undersøges og overvejes nærmere.
Udvendig efterisolering
Men udvendig efterisolering har også sine udfordringer: Tagfladen vil blive parallelforskudt ud-/opefter, så tagrenden vil sidde højere og det kan give problemer med hvordan tagfoden kommer til at se ud. Der kommer til at ”mangle” noget facadehøjde, så det skal løses med ny konstruktion. Har man et murermesterhus med gesims kan kan ofte få pillet gesimsen ned, muret 3-4 nye lag mursten på og så genopmure gesimsen. Også vigtigt at bevare det lille “skalk-svaj” taget typisk har nederst. I murede gavle vil der også skulle tilføjes ekstra mursten, hvilket kan ske med skrå opmuring evt. som lille gesims, afhængig af huset øvrige stil. Hvis facaden ikke er pudset vil det dog blive en ret tydelig operation, da der vil være farveforskel på de nye og gamle mursten. Er facaden derimod pudset kan det hele pudses over og males så der ikke bliver spor efter ændringen. Har man et hus uden gesims kan der være tilsvarende udfordringer med at få tagfoden gjort pæn, så afslutningen på det nye tag ikke kommer til at skæmme og se grimt ud på huset. Man vil også typisk være nødt til at få udskiftet (eller flyttet) ovenlys, da de ellers kommer til at sidde for dybt i tagfladen. Kviste kan som regel bevares.
“Superisolering”
Der findes en type isolering som isolerer næsten dobbelt så godt som traditionel mineraluldsisolering (fx Kingspan). Udfordringen med det kan være, at det dels er dyrere, dels er lavet af hård skumplast som det kan være svært at tilskære præcist og stramt til ældre, ujævne spær, hvilket kan medføre risiko for kuldebroer (luftsprækker hvor kold luft kan trænge igennem isoleringen) og træk. Kingspan kan være nyttigt til særlige steder hvor der virkelig ikke er meget plads (fx siderne/flunkerne på tagkviste), men som generel tagisolering vil jeg sjældent anbefale det.
Ventilering
Lige et vigtigt tip omkring ventilering af tagkonstruktioner og tagrum: I de fleste tilfælde skal der kunne komme frisk udeluft ind mellem tagbelægning og isolering, og også uhindret op i et eventuelt loftrum. Ellers bliver fugt ikke ventileret bort og der vil være risiko for skimmelvækst.
Overvejelserne omkring efterisolering kan de fleste med fordel drøfte nærmere med en byggerådgiver.
Arkinaut case: Murermestervilla fik nyt tag med udvendig efterisolering. Gesimsen blev pillet ned og opmuret igen 4 murskifter højere oppe. Taget lille “svaj” nederst blev bevaret. Spidsloft desuden indrettet til beboelse med tilføjelse af ovenlys.
Samme tagmateriale eller anden stil?
De fleste ældre tagmaterialer kan stadigvæk fås, så du vil ofte have mulighed for at lave en en-til-en udskiftning. Vær dog opmærisom på, at hvis dit hus har zink- eller kobbertag kan kommunen have fået nye regler som vanskeliggør retablering af tilsvarende metaltage, da der kan være miljømæssige udfordringer ved afledning af regnvand der har passeret zink eller kobber. Tjek det i givet fald hos din kommune tidligt i forløbet.
Skift i tagmateriale
Hvis du ønsker at skifte tagmateriale skal du allerførst overveje om tagspærene og resten af huset kan bære den ønskede tagbelægning. Man arbejder med begreberne ”let tag” og ”tungt tag”. Let tag er fx tage med tagpap, bølgeplader og metaltage. Tungt tag er fx tage med tagsten af tegl eller beton. At skifte fra tungt tag til let tag giver ingen udfordringer med bæreevnen. Men ved et skifte fra let tag til tungt tag er det ikke sikkert, at tagspær eller overliggere over vinduer i facaden nedenunder er stærke nok. Det bør du i givet fald få en konstruktionsingeniør til at tjekke.
Ved en ændring i tagbelægningens type vil du naturligvis ændre husets udseende, så det skal nøje overvejes, om det vil være en forskønnelse eller det modsatte. Der kan også være regler i en eventuel lokalplan der stiller krav om hvilke tagmaterialer du må anvende, så tjek evt. lokalplan via dingeo.dk.
Hvilke regler gælder ved nyt tag?
Kræver udskiftning af tag byggetilladelse fra kommunen? Kun hvis dit hus er registreret bevaringsvædrigt i en lokalplan. Det kan du tjekke via Dingeo.dk. Eller hvis du tilføjer en kvist eller tagterrasse, eller inddrager loftrummet til beboelse – så skal du også søge byggetilladelse. Husk, at håndværkerne i givet fald ikke må gå i gang før du har fået byggetilladelse.
Er du forpligtet til at efterisolere? Kun hvis rentabilitetsberegningen viser det (se ovenfor).
Tjek i øvrigt på Dingeo.dk om der gælder en lokalplan for dit område og om den indeholder regler for taget.
Skal førstesalen også renoveres indvendigt?
Nogle tagprojekter udvides til også at medføre en indvendig renovering af førstesalen. Det kan være som renovering af rum der allerede er indrettet til beboelse, eller indretning af nye beboelsesrum i et ellers ikke-udnyttet loftrum. Det er selvsagt et noget større projekt, som inkluderer overvejelser omkring vægplacering, gulvmaterialer, ovenlys m.v. – og det vil føre for vidt at komme nærmere ind på det i denne artikel.
Arkinaut case: Fin muret villa fik nyt tag med indvendig efterisolering og renovering af kvist og altanværn.
Hvem kan hjælpe med at få planlagt og udført en tagrenovering?
Som det måske fremgår af ovenstående, kan det der som udgangspunkt lyder som en simpel tagudskiftning ofte vise sig at være en noget mere kompleks proces. For at sikre dig gode løsninger og et trygt forløb vil det derfor ofte kunne betale sig, at hyre en uafhængig byggerådgiver til at hjælpe med overvejelser, beregninger og løsningsforslag – samt formulering af en detaljeret opgavebeskrivelse (arbejdstegninger og beskrivelser) til håndværkerne. Også til udførelse af tegninger og dokumenter til kommunen, hvis dit projekt kræver byggetilladelse. Derefter kan du indhente tilbud fra dygtige udførende firmaer til selve udførelsen af arbejdet.
Se hvordan vi hos Arkinaut kan hjælpe med planlægningen af nyt tag.